Af Lea Nelhorf
For 10 år siden, lige inden vi blev fanget af Facebook-bølgen, skabte Ekstra Bladet et helt nyt frirum.
På den måde gav sitet alle og enhver titlen som redaktør, og dermed incitament til at kunne ytre sig både klogt, dumt og åndsvagt i det offentligt rum.
Stille og usikkert opbygges modet til at komme til tasterne. Her i forestillingen i form af mikrofonen, der føles som ukendt land for de fire skuespillere. Kan alle virkelig bare sige deres mening, sådan uden videre?
Langsomt kommer ord som ”kællinger” og begreber som ”Jeg mener at….” i brug og bliver sagt mere og mere bestemt. Ordene begynder at passe bedre og bedre i deres mund, og deres selvtillid og internet-muskler stiger i selv samme tempo.
Vi ser de åndsvage og mandschauvinistiske kommentarer på scenen, og vi ser de kuldegysende ydmygelser, der følger med dem. Et absurd, lyserødt krammedyr dukker op og trøster og kvæles af dets overdrevne og falske kærlighed. Findes der overhovedet noget oprigtigt næstekærlighed og medmenneskelighed på Nationen?
Vi ser ligeså den kejtede mand, der ingen venner har, men tværtimod mener, at de er overvurderede, og vi ser hende den lidt for kloge med de faktuelle facts. Alle de fortællinger og personer,vi møder på scenen, har kant. Selvom størstedelen af dem har nogle underlige ting på hjertet, så kan vi ikke lade være med at holde af dem.
Vi får her lagt en skøn humoristisk distance til de mennesker, vi ikke helt forstår og til dem, vi måske endda kan identificere os lidt med.
Alt, der bliver sagt på scenen er skrevet af Nationens brugere, og vi er med én af sidens brugers ord endt på tossernes legeplads. En anden bruger mener, at frihed er en psykisk lidelse. De to ”statements” sætter spørgsmålstegn ved brugernes egen oprigtighed, og hvad de egentlig vil med dette medie. Samtidig hører vi i stilheden kun den rumlende og rømmende vanddispenser, der måske får spillerene til at tænke og overveje, om det at sige sin mening konstant egentlig er det værd.
Jeg synes dette stykke er noget så smukt, vigtigt og interessant. Vi får i smuk eufori rundet emner som Stein Bagger, fodboldtossen, racisme, kønskvoter og Nikitas kjole ved hjælp af musik, sang, få rekvisitter og fire skuespillere i topform.
Mungo Park Kolding har her lavet en helt fantastisk udfordrende og eksperimentende forestilling med ”virkelige” mennesker på nettets mundlort. Kom afsted og se det inden det er for sent!
Hvem: Mungo Park Kolding
Hvor: Mungo Park i Gladsaxe – Festsalen, Grønnemoseskolen
Hvornår: 14.-18. marts 2017
Foto: Morten Fauerby & Palle Peter Skov