Anmeldelse: Ordet


Af Kira Bach Pedersen

Naturligvis skulle ‘Ordet’ ikke gå til spilde under de forlængede forårsrestriktioner, og Folketeatret har taget en rigtig god beslutning med at lave en filmet version af forestillingen. Det er ovenikøbet utrolig flot og stilfærdigt tilrettelagt. Ville jeg hellere have set det inde på Nørregade? Jo selvfølgelig, men det er dælme et fornemt alternativ, som Folketeatret har opsat, og i øvrigt en mulighed for at komme helt tæt på ansigter og mimik. Og når det så er sagt, så lad os komme til kernen, nemlig Kaj Munks mest kendte drama om religiøse konflikter, håb og genopdagede mirakler.

Ordet er en forestilling, hvis simple styrke er sammenstødet af tro og mennesker. Mikkel Borgen er familieoverhovedet, der søger en arvtager blandt sine sønner. Den ældste, Mikkel, møder umenneskelig tragedie, da hans kone dør i barselssengen. Den mellemste bror Johannes mistede sin forstand, da hans forlovede døde, og nu brøler han løs om at være en genopstanden Jesus over for den nytilkomne præst, der ikke tror på mirakler. Til sidst er der yngste Anders, som med sin ungdommelige forelskelse i den indremissionske Per Skrædders datter understreger, at verdener mødes og livet går videre.

Stykket og dets mange ordkæder er særligt drevet af skuespillet, og med det stærke cast er det heldigvis en solid bedrift hele vejen rundt, hvor publikum aldrig føler sig smidt af vognen. Især Amalie Dollerup er glimrende som sympatiske Inger, og Preben Kristensens Peter Skrædder agerer ligeligt morsomt og tankevækkende benspænd i konflikten om forening af religioner gennem børnenes unge kærlighed.

Dramatikken er naturligvis i centrum, men den klassiske folkekomedie dukker også ofte op, og når karakterer mødes i diskussionen om spiritualitet er det underholdende. Forestillingen har dog til tider svært ved at nå ud over skærmen og ind i stuen til trods for skuespillernes ihærdige forsøg.

Den smukke bølgende scenografi i form af vestjyske klitter er den perfekte baggrund, når miraklet om genopstandelse til sidst fremstår som det største af alt. Den endelige forløsning og det ultimative mirakel giver gåsehud men efterlader også spørgsmål, præcis som det skal være ifølge Munks drama. Jeg vil meget gerne møde et gensyn med denne version af Ordet – også selvom det ville være på en skærm.

Hvem: Folketeatret
Hvor: Online
Hvornår: 5. april 2021
Foto: Gudmund Thai