Anmeldelse: Verden er væltet


Af Anna Cæcilie Sørensen

Aftenens publikummer skriver ”Hej” i Youtube-chatten. Vi sidder alle sammen klar i sofasæderne. Og pludselig er vi live. Totalt live! Tobias spiser chips og siger hej til den virtuelle verden uden at få noget rigtigt svar. Tobias har fået en opgave i skolen. Han skal finde ud af, hvem han er. Han skal finde ud af, hvad nutiden gør ved ham, og hvordan verden påvirker den, han er. Men man ved ikke, hvem man er, når man er 15 år. Det er som at skulle skrive sit testamente, og det er alt for uoverskueligt. Tobias forestiller sig det liv, han gerne vil leve. I hvert fald det liv han tror, han gerne vil leve. For kan man blive noget større og bedre end at blive kendt?

Forestillingen live-streames direkte fra Teater Zeppelin. Scenen er lavet om til et teenageværelse og spækket med skærme og teknologier. Tobias Shaw Petersen spiller den 15-årige Tobias. Tomas Lagermand Lundme har skrevet teksten, og Adelaide Bentzon har iscenesat ”Verden er væltet”. De har skabt en forestilling om identitetskrise. En forestilling hvor ”Jeg-er-ikke-rigtig-voksen-og-ikke-rigtig-barn-mentalitet er så genkendelig, at alle ens teenager-traumer vælter op i en. I hvert fald når jeg ser forestillingen som voksen.

Det er ret sødt, når Tobias prøver at lave hits. Sangene er ret fine. God satire og deprimerende hvis det var faktiske Børne MGP-sange. Toner fra en forvirret teenager, som skammer sig over at han ikke ved, hvem han er, og hvad han vil. Man kan genkende noget af det Tobias siger, men ingen tvivl om at det er blevet sværere at være teenager. Det er hårdt at tage hensynnår man er teenager. Og så kan det være frygteligt anstrengende at skulle synes noget om alt det der sker ude i verden. Som om der ikke var nok at tage stilling til inde på værelset.

Selvværd, selvtillid og selvfølelse. Sociale medier er det bedste og ondeste i verden. Og det hjælper ikke på din mentale sundhed eller din opfattelse af dig selv. Og Siri ved faktisk ikke noget som helst. Når Tobias spørger computerstemmen til råds, så gør det lidt ondt i mit voksenhjerte. Nogle gange virker Tobias-figuren dog lidt mere som en overreageret børnevært end en teenager.  

”Da jeg var på din alder…” er noget af det dummeste man som forældre kan sige til sine børn. Man skal ikke gå og sammenligne ting, som slet ikke kan sammenlignes. Der er ingen tvivl om, at forestillingen handler om identitetskrise. Og om en verden der presser sine teenagere til det yderste. Til tider virker det dog som om, at forestillingen har lidt for mange tangenter at spille på. Der er lidt for mange kanaler at holde styr på, men sådan er det måske også for de 15-årige nu til dags. I så fald er jeg ret glad for, at jeg ikke længere er 15.  

Hvem: Liminal
Hvor: Live-streaming fra Teater Zeppelin
Hvornår: 24. – 25. marts 2021
Foto: Malle Madsen