Anmeldelse: Pigedyr

Instruktør Rebekka Boyding har med sin iscenesættelse af Cecilie Linds roman ‘Pigedyr’ fra 2022 skabt et sansestærkt og forførende univers, som både underholdt og udfordrede mig som publikum, men som desværre også var tæt på at drukne mig i sin tunge religiøse symbolik.

‘Pigedyr’ startede stærkt ud med en smuk, minimalistisk scenografi og et hvidklædt kvindekor, der indhyllede skuespiller Laura Skjoldborg i messende velklang. Laura Skjoldborg viste en hæsblæsende, upoleret råstyrke i sin rolle som Sara, der som 13-årig indleder et forhold til sin konfirmationspræst og som 18-årig bliver gift med sin venindes far. ‘Pigedyr’ vil vende Nabokovs kontroversielle roman ‘Lolita’ på hovedet ved at sætte den unge kvindes begær i fokus. Det er en historie, som intensivt kan virke både provokerende og frastødende, men Laura Skjoldborg førte troværdigt publikum ind i Saras verden.

Det var interessant at få et indblik i Saras følelser og virkelighedsopfattelse, og jeg lyttede intenst til hendes tanker om sin egen magt. Det gjorde heller ikke forestillingen mindre interessant, at jeg havde svært ved at forlige mig med præmissen om, at Sara udøvede magt over for de ældre mænd, som hun gik i seng med. Tværtimod er ‘Pigedyr’ en forestilling, som med sin udfordrende stil opfordrede os som publikum til at fortsætte samtalen om teatrets emner, efter at vi havde forladt salen.

‘Pigedyr’ er tætpakket med religiøs symbolik. Det er et oplagt kunstnerisk valg i lyset af Saras fantasier om sin kristne præst, men til sidst kom symbolikken om æblet, slangen og syndefaldet til at fremstå fortærsket og simpelthen for uoriginalt. Efter min oplevelse kom forestillingen til at køre lidt for meget i ring. Selv korsangen, som var et bærende element i forestillingen, kammede over hen mod slutningen og blev for repetitiv. Iscenesættelsens hyperfokus på Saras forhold til de forskellige mænd efterlod heller ikke et stort rum for afveksling i historien. Det kunne have skabt fornyet energi i forestillingen, hvis andre perspektiver, såsom Saras betændte relation til sin mor, var blevet udforsket endnu mere.

‘Pigedyr’ kunne efter min mening godt have brugt flere forskellige kunstneriske greb, men forestillingen fortæller en medrivende historie, som opfordrer publikum til debat og refleksion.