Af Maria Thostrup Jakobsen
Der er festivalstemning i Ulvedalene i Dyrehaven. Publikum bevæger sig i en stor menneskemængde gennem skoven mod den åbne lysning, hvor telte med servering af drikkevarer, en stor scene og tribune venter på at aftenens forestilling Ragnarok slår sig løs. Det er en lys og lun majaften.
En perfekt aften at opleve teater under åben himmel. Det Kongelige Teaters forestilling Ragnarok handler, som titlen antyder, om myterne fra den nordiske mytologi. Publikum møder guderne i Asgård, jætterne i Udgård og menneskene i Midgård. Hovedkarakteren Liv, spillet af Fanny Louise Bernth, bliver ved forestillingens begyndelse hentet til gudernes verden efter sin død på slagmarken. Her forelsker hun sig hurtigt i den smukke gud Balder. Der er tale om en lynromance, som publikum hurtigt skal hoppe med på. Desværre er det en gennemgående tråd i forestillingens historiefortælling, at teatrets fine budskaber om tro, håb og kærlighed mister gennemslagskraft, fordi handlingen til tider virker forhastet.
Ragnarok sætter scenen i 1. akt med en humoristisk og karikeret præsentation af guderne: Odin er lettere forvirret og givetvis ved at miste grebet som ‘kongen’ blandt guderne, Thor er selvglad og nem at narre – særligt for den snu Loke – og de andre guder fordriver evigheden med svampetrip og lunken øl. I forestillingen er karaktererne tegnet med den brede pensel, og handlingen læner sig stærkt op af velkendte historier fra den nordiske mytologi. Det er på den ene side et greb, der sikrer, at historien let når ud over scenekanten og rammer også de mindste blandt publikum. På den anden side er det for mig teatrets største svaghed, at historien til tider virker en smule flad og forudsigelig. I 2. akt bliver der skruet op for tempoet og dramatikken, men for mig mangler der fortsat en medrivende opbygning til forestillingens dramatiske højdepunkt – verdens undergang – Ragnarok.
Ragnarok er et storslået teatershow, et kæmpe tilløbsstykke og en fantastisk flot visuel oplevelse. Lyduniverset er sammen med scenografien med til at en mystisk, ildevarslende stemning sænker sig over Ulvedalene. Der er blevet taget markante scenografiske valg, som alle er med til at skabe et betagende sceneshow. Teaterscenen er dækket med vand, der smukt reflekteres i det farvede lys. Det er en smuk idé, men det virker også en anelse umotiverende, at de medvirkende hele tiden skal gå rundt i vand på scenen. Det bakkede landskab bliver imidlertid klogt udnyttet som en ekstra scene, og bøgeskoven er et smukt bagtæppe for forestillingen. Det er en fornøjelse at se teater folde sig ud med plads til store armbevægelser. Af de mange medvirkende er det særligt de akrobatiske cirkusartister, der skaber den spænding og teatermagi, som handlingen ikke i samme grad leverer.
Hvem: Det Kongelige Teater
Hvor: Ulvedalene, Klampenborg
Hvornår: 19. maj – 1. juli 2023
Foto: Miklos Szabo