Af Anna Cæcilie Sørensen
Der er dannebrosflag på stien op til Svendborg Teater. Der er glade ansigter og højt humør, selvom vejret har været gråt med gråt på. Der er ternede duge på bordene i foyeren, og vaskeægte hygge i form af levende musik og kolde øl. Alt er lige, som det skal være, når der står revy på menuen.
Revy er en genre for sig selv og en sand eksplosion af sketchs, sange og parodier. Revyen handler om året der gik, men er heller ikke bleg for at kommentere på både fortid og fremtid. Selvom der under hele forestillingen bliver grint og klappet, så er der altså nogle af vittighederne og sketchs, der rammer ved siden af. Det er nemt at gøre grin med at være ’woke’, og at vi ikke må lave sjovt med noget mere, men det er også for nemt og plat at tage en ‘fat-suit’ på. Sangen om ‘små mennesker’, som bliver til forsigtig fællessang kan til gengæld noget.
Jan Schou, som kan fejre 50-års jubilæum, spiller Henning i det pink jakkesæt, der insisterer på at publikum skal synge med på sange, som de ikke kender. Det er sjov fordi det hele virker så absurd. Og så er hans sørgmodige sang om en verden, der bliver koldere og koldere, virkelig fin og velskrevet. Det klæder virkelig revyen, at den kan have sådan nogle elegante og fine momenter. Man kan sagtens fornemme at revyens ejere Christine Astrid og Mikkel Schrøder, virkelig brænder for det de laver og er et godt makkerpar. Anne Herdorf er ikke bare charmerende, men har også en stor og flot stemme og især hendes sang om overgangsalder, sved og kvindekroppe er ret fantastisk.
Der bliver lavet sjov med at skuespillerne er født i hver deres årti, at Mikkel Schrøder laver en underlig god Povl Dissing-parodi og at man først er rigtig fynbo, når man ved at ‘jette’ er verdens klogeste menneske. Hvis publikum ikke griner højlydt, så klukker de eller smiler med lyd på. Det er næsten lige før man føler sig udenfor, hvis man ikke lige griner. Jeg kan mærke at revyskuespillerne vil glæde og overraske sit publikum, og at publikum er med på den værste.
‘Svendborg Sommerrevy – Rottefælden’ er en sjov revy, selvom nogle af deres sketchs godt kunne være en anelse skarpere. Musikerne og kapelmester Jens Krøyer var til gengæld skarpe hele vejen igennem, og især gennemgangen af musikhistorien var ret eminent. Revyen fungerer generelt virkelig godt, når der bliver sunget sange. De små instrumentale soloer fremkalder både smil og kuldegysninger, og dukker op som glædelige overraskelser, ind i mellem vittighederne.
Hvem: Svendborg Sommerevy
Hvor: Svendborg
Hvornår: 2. juni – 13. august 2022
Foto: Kim Kjærgaard Sørensen