Af Lea Nelhorf
Denne forestilling følger to tidslinjer. Den ene er Rasmus Seebachs historie, og den anden er hans far Tommy Seebachs historie. Vi ser de store begivenheder ske, de store beslutninger der tages og livets forudsigeligheder der indtræder herefter. Gode som dårlige. Let og ubesværet skiftes der mellem tid og sted, og fortællingerne fletter sig mere og mere ind i hinanden og bliver til én fortælling.
Det er familien Seebachs personlige familiehistorie fortalt af karakterende Nikolaj og Marie Seebach, der på scenen spilles helt i gennem fantastisk troværdigt af Emil Birk Hartmann og Liv Stevns. De fortæller os ærligt og nonchalant om alle op- og nedturene. Både dem de selv har oplevet og dem de er blevet fortalt. Igennem hele forestillingen kommenterer og forklarer de med deres egen opfattelse af situationerne. Dette opbygger en tillid og en følelse af, at de åbner deres hjerter kun for os.
Mads Æbeløe Nielsen, Søren Møller og Thomas Agerholms manuskript formår at tale til os som helt almindelige mennesker. Scenerne møder os i øjenhøjde med en rørende ærlighed, vedkommenhed og ikke mindst en kulmination af fest og følelser, der byder på alt fra ekstatiske ud-af-kroppen-oplevelser til hjerteskærende og tragiske momenter. De viser os alt det svære og tabubelagte råt for usødet. For hvordan takler man som familie, at far er alkoholiker? Hvordan takler man, at et familiemedlem mister troen på stort set alt og nok allermest på sig selv? Hvordan takler man, at en familie går i stykker?
De banale sangkataloger får forfriskende nyt liv i deres nye sammenhænge. De får en større og dybere mening, som fungerer umanerlig godt. Sangene evner på en måde at nå ind under huden på os, som var det helt nye sange. Som når Pelle Emil Hebsgaard, som en munter og godt bedugget Tommy, synger ’’Det eneste vi ved med nogen form for sikkerhed, det er der ingen der ka’ love dig i morgen’’ i baren på stamværtshuset. Eller når Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen, som Tommys kone Karen, nærmest forstenet, rørende og så forbandet sårbart synger ordene ’’Jeg aner ikk’ hvad jeg skulle i en verden uden dig’’.
Med deres nærmest ikoniske brug af LED-skærme som scenografi, har de endnu en gang skabt et hamrende gennemført og vanvittig virksomt univers. Det ene øjeblik er vi i familiens fine Frederiksberg hjem, det næste i en farverig stjernehimmel, der leder tankerne til Yayoi Kusamas ’’Gleaming Lights of the Souls’’. Selv stamværtshuset bliver visuelt lige så svævende og rodet som Tommys tilstand og Grand Prix scenen lige så autentisk og smuk, at man næsten ikke kan fatte, at det er lavet digitalt.
‘SEEBACH’ musicalen berører de store følelser med samme simple enkelhed som i Tommy og Rasmus’ tekster, og giver helt naturligt plads til både fest og alvor. Den er nærværende og livsbekræftende. Velproduceret og knivskarp. Du bydes op til dans og fællessang, fællesskab og storslået hyldest. Du vil grine og du vil græde. Denne sindsoprivende oplevelse må du ikke gå glip af!
Hvem: Fredericia Teater
Hvor: Den Kongelige Teater, Gamle Scene
Hvornår: 22. juni – 29. juli 2018
Foto: Søren Malmose