Af Lea Nelhorf
I 1930’erne kæmpede den idealistiske gruppe SEXPOL for en seksuel revolution. De kæmpede for ligestilling, for udbredelsen af prævention, for fri abort og for den totale seksuelle frigørelse. De skrev endda sange om seksualoplysning til børn på kendte melodier som f.eks. den danske nationalsang. Alt det kæmpede de for, vel at mærke i en tid, hvor man ikke engang lærte om prævention på lægestudiet.
I forestillingen følger vi gruppen med den fascinerende og karismatiske psykoanalytiker Wilhelm Reich i spidsen. Da han kommer til Danmark tilbedes han af gruppen, men bliver kaldt skindrende skør af pressen og befolkningen. Han mener, at våbnet mod fascismen er orgasmen. Dermed skal orgasmen være løsningen på en bedre verden.
Alle skuespillerne er virkelig velcastet til deres roller. Kasper Leisner fungerer intet mindre end perfekt som det store menneske med de store idéer. Han får let skildret alt fra selvsikkerheden, angsten og håbløsheden. Morten Brovn som den unge, letpåvirkelige lægestuderende Tage er simpelthen så elskelig. Så elskelig at det skærer så dybt i hjertet, når vi ser ham gå på kompromis med sig selv og sine værdier. Og når Helle Fagralid med sin blide stemme og sit uskyldige udseende bestemt og stålsat får sat spørgsmålstegn ved Reichs metoder, er vi med hende. Hun er den første, der tvivler. Det er menneskeligt og vi forstår hende. For hvor meget af os selv ville vi egentlig selv ofre, hvis vi var i hendes sted.
Nicolei Faber, der senest har brilleret, som iscenesætter på forårets store succes ‘Riget’ på Det Kongelige Teater, formår endnu en gang at løfte den skrevne fortælling og får med et vanvittig kraftfuldt kropssprog, en levende scenografi, de tredimensionelle projektioner og et fængende lyddesign skabt sit helt eget univers.
Projektorens brug er afsindig genial. Den drager os, og med det hvide tynde gardin foran bagvæggen skabes der et ekstra lag, som forstærker alt fra den smukkeste fredfyldte død til det mest forfærdelige vanvid. Billederne træder ud af lærredet og bliver levende. De bliver virkelige. Pludselig er vi vidne til deres virkelighed. Til krigen. Til afmagten og til frygten.
Historien er baseret på virkelig personers historier, og er umanérlig interessant og uhyre spændende. Den er afgjort gribende i sine mange stærke scener. Dog tager jeg mig selv i at kede mig en smule ind i mellem. Især i den midterste del af stykket. Det er som om, at tempoet går en smule for langsomt. Nogle gange går det lidt i stå, og det ærgrer mig grænseløst. Dog glemmer jeg disse momenter for en stund, når scenografien og de vanvittige smukke projektioner nærmest stryger sig ud i rummet. Det rør os og rammer os. F.eks. når karakteren Jo overtales til at synge hendes nyeste oplysningssang og får hele publikum til at smile og fnise, eller når vi fyldes med intenst ubehag ved synet af Tages første voldsomme og fandens hjerteskærende analyse.
Denne forestilling har virkelig formået at vække min interesse og min nysgerrighed for emnet og for historien. Allerede på vej hjem i toget var jeg i gang at google alle de spændende personer, og jeg skal uden tvivl have fingrene i Lea Korsgaards bog ’Orgasmeland’, som forestillingen er inspireret af.
’SEXPOL’ er så æstetisk og så lækker at se på i dens udtryk! Alene af den grund er den et besøg værd!
Hvem: Co-produktion mellem Teater Stuk, Teater Grob og Aalborg Teater
Hvor: Teater Grob, København
Hvornår: 31. aug – 27. sep 2018
Foto: Emila Therese