Af Anna Cæcilie Sørensen
Det er ikke det, der skal ske, men det er det, der sker. Isak og Even. Minut for minut. Kærlighed og kaos. En serie bliver til teater. Oslo er presset ind mellem væggene på Aveny-T og det norske sprog er skiftet ud med det danske. Salen er proppet med skoleklasser, nogle under tvang og andre af lyst. Jeg kan ikke lade være med at føle mig enormt voksen, men på den gode måde.
Forestillingen starter med, at Isak fortæller os, at han godt ved, vi er der. Skuespillerne bytter roller og køn. De mange skift i fortællingen fungerer ekstremt godt. Især under hotelscenen hvor Even bliver manisk. Det understreger både den indre og ydre uro. Slowmotion-scenen med disko-lyset er smuk og tiden står stille både på scenen og blandt publikum.
Den minimalistiske scenografi, scenen i midten og trappen op igennem publikumsrækkerne giver både plads til fantasien. Den medvirker også til at skuespilpræstationerne bliver endnu stærkere. Måske man kunne have brugt scenens bagvæg lidt mere, nu hvor man har en kæmpe skærm til rådighed. Det er fedt at man må vende og dreje sig, hvis man vil have det hele med. Det gælder om at holde tungen lige i munden.
Lue Dittmann Støvelbæk spiller teenageren Isak. Han er elskelig, sød og sjov. Man kan tydeligt mærke al den forvirring, der hvirvler rundt indeni i ham. Lue er forestillingens samlingspunkt, det er ham, der bestemmer slagets gang og så er han hamrende dygtig. Nikolaj Groth spiller den ældre og mystiske Even, ligeså gør han karakteren elskelig og fin. De to skuespillere er virkelig fremragende sammen og så absolut troværdige.
Andreas Dittmer spiller den fantastiske guru Eskil, der leverer både guldkorn og gode råd, som alle kan nyde godt af. For som han siger; så handler det jo om at finde en måde at være sig selv på. Fanny Bornedal spiller (blandt andet) den søde Magnus, som er charmerende, sød og skide sjov.
Der er vaskeægte kærlighed i luften. Teenagepublikummet hviner og flere af dem kan slet ikke være i sig selv, når de to drenge kysser. Jeg kan ikke lade være med at blive lidt frustreret over deres reaktioner, men håber at forestillingen måske har givet dem noget at tænke over. Eller i hvert fald udvidet deres horisont.
Som stor fan af den norske tv-serie kan jeg ikke lade være med at sidde og savne nogle ting, som for eksempel det geniale soundtrack og slutningen. Du går måske også glip af nogle ting, hvis du ikke har set serien, men alt i alt er det altså en dødhamrende vellykket forestilling. Ja, måske får man noget helt andet ud af den, hvis man ikke kender til SKAM-universet. Uanset hvad så vil jeg anbefale, at du slår vejen forbi Aveny-T.
Hvem: Aveny-T
Hvor: Frederiksberg
Hvornår: 19. sep. – 9. nov. 2019
Foto: Zuhal Kocan