Af Kira Bach Pedersen
Inspireret af Wassily Kandinskys abstrakte malerier skaber ’Songs of Lear’ musikalske øjebliksbilleder, der skævt fortolker frit fra King Lear. I denne kunstneriske ”udstilling” folder lydoplevelserne sig ud én efter én. Selve scenerne er mere eller mindre genkendelige men nyder godt af, at tilskueren har forudgående kendskab til ophavsstykket.
Uden et plot at støtte sig op ad, får publikum i stedet korte, mundtlige introduktioner til de i alt 11 fortolkede scener, hvilke giver klarhed men intet reelt indhold. Det store ensemble, ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder, messer taktfast i kor på både polsk og latin i smuk acapella med periodisk opbakning fra ensemblets musiker. ’Song of Lear’ har et lækkert og ambitiøst lydunivers.
Derfor er det utrolig synd, at der undervejs opstår alt for meget praktisk bøvl som går ind og forstyrrer – også mere end det er acceptabelt. Ensemblet er udstyret med tæpper på grund af den hårde blæst. Indimellem bruges tæpperne spontant som rekvisitter, men alt for ofte flyder de omkring på scenen. I især de kvindelige ensemblemedlemmers højere registre svigter højtalerne. Blæsten knitrer overdøvende, og vi kan simpelthen ikke høre skuespillerindernes soloer.
Forestillingen ligger op til at være en intim oplevelse på trods af det 15 mand store ensemble, men den smukke placering med Kronborg i baggrunden byder ikke op til det. Jeg kan kun forestille mig, hvor intens en oplevelse, jeg ville have fået i en lille, lukket sal. Scenen er for stor, lydene drukner ikke kun i blæsten men også i de udendørs omgivelser.
På papiret har det været en god ide, men praktisk er det noget rod, hvor jeg bliver bekræftet i, at udendørsteater ikke altid er vejen frem. Ensemblet skifter mellem stædig indlevelse og ubekvemhed grundet vejrforholdene. De vokale præstationer er der ikke en finger at sætte på, og opsætningen i sig selv er mere end seværdig. De små bidder kommer i en fint, mættende strøm, som når man bliver serveret en 7-retters menu på en fin restaurant.
Ikke desto mindre er opsætningen blevet nådesløst slagtet af de ydre omstændigheder. Jeg kan godt se, grunden til, at dette gæstespil er hevet ind til Shakespeare Festival, men alligevel ender det med at fremstå som et fladt fejlskud trods de bedste intentioner og en god portion talentfuldt eksekvering.
Hvem: Gæstespil, Shakespeare Festival
Hvor: Helsingør
Hvornår: 17. – 18. aug. 2019
Foto: Bo Nymann