Anmeldelse: Tævehjerte


Af Kira Bach Pedersen

Det er tid til et dyk ned i de græske myter. Det handler om hele skabelsen af livet, dyrene, manden – og til sidst kvinden: Pandora. Skabt for at straffe titanerne og som hævn over manden. Skabt til at være væsenet, der gennem sin krukke (også kendt som Pandoras æske), udløser kaos og ødelæggelse på jord.

Eller gør hun?

Teater Mikado og dramatiker Johanne Petrine Reynberg tager udgangspunkt i Hesiods myte om skabelsen af verdens første kvinde, men vender den på hovedet og giver Pandora sin stemme tilbage.

I den nyfortolkede myte er alt ved første øjekast ved det gamle. Guderne leger dukkefører, titan-brødrene rivaliser, og patriarkat vinder hurtigt indpas i den nyfundne verdensorden.

De første 20 minutter går med meget voldsom forklaring, hvilket danner grundlag for myten, men som desværre gør, at forestillingen kommer tungt fra start. Opgøret med traditionerne og kønsrollerne er ganske vist undervejs, men der går lang tid, før Pandora for alvor får lov til at træde i karakter og dermed udfordre slagets gang. Det kan naturligvis være en pointe i sig selv, når man tænker på historisk kvindeundertrykkelse, men hvis det er tilfældet, lader det ikke til at skinne nok igennem.

Det er netop Pandoras karakter, som jeg som den eneste karakter for alvor investerer mig i. De resterende personer, henholdsvis guder og titaner, fylder mest tiden ud med længerevarende eksposition gennem forceret humor og store armbevægelser. Denne manglende dybde resulterer i, at dialogscenerne mellem guder i parykker og ansigtsmaling giver mere fyld end værdi. Til dem i publikum, der allerede er bidt af mytologi eller blot er naturligt historieinteresserede, er der ganske vist sjove hentydninger her og der, men forklaringerne bliver for tunge. Manuskriptet går simpelthen ud fra, at man ingen forhåndsviden har om myterne, titanerne og guderne og løser det ved at forklare, forklare og forklare.

Når Pandora selv er i fokus, hvad enten hun er forførende eller oprørsk, giver stykket mest mening, fordi hun – trods sit hundehjerte skænket af guderne – er menneskelig med alt, hvad dette medfører.

I ‘Tævehjerte’ er endnu en græsk myte blevet nyfortolket, og i denne version tager Pandora sin historie tilbage fra sine skabere. Resultatet er en fortællertung etablering af myten, men ikke desto mindre et fascinerende indblik i, hvordan mennesket, hvad enten det er kvinde eller ej, er parat til at stille sig ansigt til ansigt med guder for at retfærdiggøre sin eksistens.

Hvem: Teater Mikado
Hvor: København
Hvornår: 10. – 20. aug. 2023
Foto: Embla Egelund