Af Anna Cæcilie Sørensen
New York, New York. Halvdyster korsang buldrer fra balkoner.Ingen ved hvor de skal kigge hen og man bliver næsten lidt nervøs. I år er det 20 år siden at de to tvillingetårne i New York styrtede i grus. Og hvad der var en helt almindelig septemberdag, blev til en dag som ingen glemmer. På de forreste rækker sidder en skoleklasse, glade teenagere som ikke var født, da tragedien ramte, men som helt sikkert godt ved hvad den 9. september betød og stadig betyder. Det var noget farligt, der blev sat i gang. Og tiden gik i stykker.
Forestillingen ’Terror/is/me’ er en oplevelse. Det er menneskelige fortællinger, politiske standpunkter, grufulde minder og store følelser. Tiden bliver opløst og forestillingen springer ud ad tangenterne. Der er historier fra fortiden og påmindelser om vores samtid. Intet er glemt. Iscenesætteren Sargun Oshana har skabt en stærk forestilling, der gerne vil brænde sig fast. Både ved afslutningen af første og andet akt, sidder jeg tilbage med åben mund og en lille følelse af håbløshed. Og det er imponerende at kunne få den følelse frem hos sit publikum.
Det er flere visuelt smukke øjeblikke under forestillingen. Det er effektfuldt, når der bliver talt direkte til publikum, men de mange monologer, kan næsten også få en til at savne noget mere dialog mellem skuespillerne. For der er mange fortællinger og mange stemmer at holde styr på. Attachemapper står stabler som tårne og grå kontorstole danser rundt om sig selv. Scenografien er smuk og gruopvækkende på samme tide. Verden er i krig. Røg og støv hvirvler rundt og minder os om kaos. Det er overvældende at sidde nede blandt publikum. Især når man bliver bedt om at tage hjem – for hvad nu hvis der skete noget lige nu og her.Hele verden er farlig og intet sted er sikkert.
Vokalensemblet IKI har lavet en voldsom lydkulisse. De skifter farve og man er lidt i tvivl om hvorvidt man skal være bange for dem eller ej. Deres kraftfulde stemmer kommer bag på os og både øjne og ører bliver større. Nogle gange bliver lyden meget høj og overvældende, og jeg kan ikke helt finde ud af om det er meningen, eller noget der skal gøre oplevelsen endnu mere intens.
”Slap af, du er ikke død.” bliver der sagt igen og igen og det er lige før vi ikke tror på det. Forestillingen ’Terror/is/me’ er ikke for sarte sjæle. Det er en forestilling, som gerne vil ind under huden på sit publikum. Det er svært at leve uden frygt. Og terror skaber frygt. Den er uhyggelig at tænke på og ubehagelig at blive mindet om. Verden er vanvittig. Verden er kaos og vi går i teateret for at genkende os selv og se på verden med andres øjne. Men frygt ej, for som en af skuespillerne siger; terror er teater.
Hvem: Odense Teater
Hvor: Odense C
Hvornår: 11. sep. – 1. okt. 2021
Foto: Karoline Lieberkind