Anmeldelse: Tør aldrig tårer bort uden handsker


    Stjerne2Stjerne2

Af Anna Cæcilie Sørensen

I mørket tændes lys. Lyset der kun kan lyse i mørke. På scenen står en treenighed af bænke. Bænke der bliver til verdener. Verdener der støder sammen og eksploderer.

Vi møder Rasmus, der spilles af Simon Bennebjerg. Rasmus der skal afsted, for nu skal han i gang med at leve. Nu har han været en anden i 19 år, så nu er det på tide, at han er den han er.

Vi møder Benjamin, der spilles af Peter Christoffersen. Han banker på en dør og bliver inviteret indenfor. Den forsigtige Benjamin møder den fabelagtige Paul, spillet af Johannes Lilleøre. Vanvittig fantastiske og enestående Paul. Vi mindes om at: du er, hvad du er og at det kræver et vanvittigt mod – hvilket Paul’s karakter illustrerer til perfektion. Der findes mennesker, der kan se andre mennesker, altså sådan virkelig se dem. Der findes mennesker, der knapt nok tør åbne øjnene. Der findes mennesker, der godt kan se, men ikke vil. Alt det viser skuespillerne til fuldkommenhed. Så godt at jeg er permanent perpleks. De træder ind og ud af roller, som var det det mest naturlige i verden. Det er utrolig fascinerende.

Noget af det værste er at føle sig usynlig, men i aften er ingen usynlige. Det er et helvede, at skulle være sårbar. Det er så forbandet dejligt at være nogens. Virkeligheden er grum og uretfærdig. Den er hamrende fantastisk og den er himmelsk. Døden er en del af livet, så hvorfor ikke sige farvel med et brag? Glitter og død er jo en fuldstændig mageløs kombination. Det er inspirerende, at fortællingen ikke er underlagt rekvisitter. Det gør braget endnu større. Scenografien åbner, i al sin enkelhed, verdener og tillader publikums fantasi at vandre. Det er enormt befriende, og vores opmærksomhed rettes derfor også direkte mod det fænomenale skuespil.

Den store kærlighedsscene er så flot et billede på, hvordan et øjeblik bliver det kæreste minde vi ejer. Fortabt og forelsket. Det er en pligt at huske minderne. Det er en pligt at fortælle. Det er sådan vi holder mennesker i live, det er sådan, vi lærer at leve med det. ‘Tør aldrig tårer bort uden handsker’ er baseret på Jonas Gardells romantriologi af samme navn. Manuskript og instruktion er fænomenalt. Fortællingen er kærlighed.

For størst af alt er kærlighed… ‘Tør aldrig tårer bort uden handsker’ er en forestilling, der gør mig håbefuld. En forestilling der emmer af mod og kærlighed. Kærlighed til fortællingen og til mennesker. Forstillingen giver dig hjertebanken, og sætter gang i hele hjernemaskinen og efterlader dig fuldstændig himmelfalden. Forbløffet og forelsket. Og forever young.

 

Hvem: Det Kongelige Teater, Skuespilhuset
Hvor: København K
Hvornår: 26. jan. – 18. feb. 2018
Foto: Marc Fluri