Anmeldelse: Vejene vi går på


Af Anna Cæcilie Sørensen

Frederiksberg har 200 veje, 11 gader, 45 alléer, 7 vænger, 6 haver, 2 boulevarder og 25 passager. På en af gaderne ligger en grøn have, Lorrys Have. Når man træder ind i den, bliver man mødt af smil og varme. Der er børnelatter og fart over feltet. I midten står Kiosken. Et lille gammelt hus proppet med historier. Proppet med Frederiksbergfortællinger for de store og de små. Nedtællingen begynder og de sidste finder sig til rette. Der er plads til alle, også til dem der kommer et par minutter for sent og til dem som bare er nysgerrige.

Melodierne begynder at summe og musikken triller ud af højtalerne. De to uniformerede damer med de store smil synger i kor. Humoren er lun og rar. Solen skinner og temperaturen er så høj, at man sidder bedst i skyggen. Stemningen er høj og det er hyggeligt at være publikum.

Ragnhild Kaasgaard og Signe Birkbøll spiller de to uniformerede vejskilteopsynsdamer. Klædt i blå, hvid og rød passer de på alle skiltene. De farer aldrig vild og kender alle smutveje. De finder altid den bedste rute hjem for de kender hver en sti. De kender alle historierne og kan huske hver en lille detalje. Kaasgaard og Birkbøll er fortræffelige historiefortællere.

Nogle gange virker det lidt som om at humoren er rettet mod de voksne. Jeg føler i hvert fald, at nogle ting går lidt henover hovedet på nogle af de små. Når det er sagt, så er der også gemt små elementer af fin børneopdragelse ind mellem vittighederne.

Det fungerer ret godt, at de to trofaste og stærke vejskiltedamer stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor der er så få veje, der er opkaldt efter damer. Og hvorfor der ikke er nogle skilte, der er opkaldt efter helt almindelige hårdtarbejdende mennesker? De to uniformerede kvinder er dog ikke blege for at skrive deres egen historie. De er ikke spor bange for at tage kampen op.

’Vejene vi går på’ er fyldt med charme, sødme og komik. Det er 35 minutters sommerhygge og jeg kan garantere, at du kommer til at trække på smilebåndet. Forestillingen minder en om, at vores by er proppet med fortællinger, både små og store. Nogle af dem har vi glemt og nogle af dem ligger bare og venter på at blive fortalt.

Hvem: Riddersalen
Hvor: Frederiksberg
Hvornår: 1. juni – 7. juli 2019
Foto: Dennis Westerberg