Af Ditte Amalie Greve Bichel
Klimakampen har i løbet af de sidste par år fyldt meget på dagsordenen. Både herhjemme med demonstrationer og skolestrejker, og globalt med blandt andet den 18-årige miljøaktivist Greta Thunberg i spidsen. Nu har multikunstneren og identitetsafsøgeren Madame Nielsen også meldt sig ind i kampen med forestillingen ’Verdensfrelserinden’, som er produceret i samarbejde med Sort/Hvid og Teater Momentum.
Med udgangspunkt i sit eget liv forsøger Madame at råbe publikum i salen op, for at vi sammen kan redde planeten. Med sig på scenen har hun strygekvartetten Halvcirkel bestående af fire kvinder alle klædt i sort og med identiske hvide parykker. Madame selv er iklædt en elegant sort kjole, men bliver gradvist mere og mere afklædt i løbet af forestillingen.
Undervejs bliver der af flere omgange interageret med publikum. Vi bliver bedt om, at råbe navnene på dem vi elsker ned til Madame på scenen, som skriver dem op på bagvæggen med kridt. Navnene er det vi skal sværge på, når vi i kor lover at gøre verden til et bedre sted. I en anden sekvens bliver enkelte blandt publikum spurgt, hvornår de sidst har spist kød, hvorefter vi får at vide, at den slags skal det fremover være slut med. Generelt bliver mange initiativer sat i gang undervejs i forestillingen, men ingen af dem bliver fulgt til dørs. I stedet hænger uforløste momenter, argumenter og konklusioner i luften og efterlader et stort rungende spørgsmålstegn.
Normalt er jeg ret stor fan af Madame Nielsen og jeg var fuldstændig blæst bagover af forestillingen ’Black Madonna’, som også gæstede Aarhus Teater et par sæsoner tilbage. Desværre synes jeg ikke, at den samme form for refleksion, hvor en tematik belyses fra forskellige vinkler, var til stede i ’Verdensfrelserinden’. I stedet følte jeg mig taget som gidsel til 1 time og 20 minutters moralprædiken om klimaet. Jovist er klimakampen vigtig, bevares, men kunsten er et rum for refleksion og skal helst ikke fungere som en bedrevidende løftet pegefinger.
Det hele er en rodet misere og undervejs er der folk blandt publikum, der rejser sig og forlader salen. Det er ærgerligt, for emnet er uhyre vigtigt. Desværre sidder formidlingen og dramaturgien bare ikke i skabet, denne anmelder var i hvert fald ikke overbevist. Dog skal der lyde en stor ros til strygekvartetten, der virkelig gør et godt stykke arbejde med den musikalske underlægning.
Hvem: Aarhus Teater, The Nielsen Movement, Sort/Hvid og Teater Momentum
Hvor: Aarhus, København og Odense
Hvornår: 20.-22. maj, 15.-19. juni og 7.-9. sep. 2021
Foto: Emilia Therese