Af Maria Thostrup Jakobsen
Publikums lette snak og rumsteren forstummer med ét, da forestillingen begynder. Forestillingen ‘Vredens Druer’ på Betty Nansen griber os som publikum og holder os fast. Jeg følte mig revet ind i fortællingen, naglet til sædet og bagefter nådesløst kastet ud i virkelighedens verden igen.
‘Vredens Druer’ er iscenesat sådan, at handlingen flyttes helt ud på scenekanten – helt tæt på publikum. Betty Nansens rummelige scene er gjort klaustrofobisk lille, og som publikum kan vi spejle vores egne følelser i nærbilleder af skuespillernes ansigter.
‘Vredens Druer’ er en iscenesættelse af John Steinbecks roman af samme navn. Forestillingen portrætterer en familie, der stædigt kæmper sig igennem USA’s ørkenland. Endemålet er Californiens frodige appelsinplantager, hvor det skulle være muligt at leve sit liv uden sult og tørke. Forestillingen igennem balancerer familien på kanten af afgrunden, og publikum ser magtesløst til velvidende om, at familiens anstrengelser nok ikke vil føre dem til tryghed og arbejde. ‘Vredens Druer’ er i sig selv et udtryk for den perfekte balancegang: fortællingen er rå, men følsomheden skinner gennem brutaliteten. Fortællingen er drevet frem af en god historie, men de vedkommende budskaber om den uretfærdighed mennesker på flugt oplever, står helt klart.
Familien kæmper mod sult og tørke, men i lige så høj grad kæmper de mod en omverden, der vil fratage dem deres menneskelighed. I et forsøg på at blive behandlet med værdighed gentager familiens ældste søn gentagene gange; “Vi er ikke bumser”. Tempoet i forestillingen passer på mange måder godt til den langsomme udholdenhed, familiens rejse kræver, men jeg savnede til tider en lettere overgang mellem scenerne. På trods heraf holdt intensiteten og nærheden af skuespillet min opmærksomhed i et jerngreb og den smukke iscenesættelse af Steinbecks gribende fortælling gør, at ‘Vredens Druer’ uden tøven kan anbefales på det varmeste.
Hvem: Betty Nansen Teatret
Hvor: Frederiksberg C
Hvornår: 4. Marts – 9. April 2017
Foto: Natascha Thiara Rydvald