Af Maria Thostrup Jakobsen
”Hvem er fjenden?”. Musikforestillingen WORK BITCH på teater SORT/HVID forsøger at grave sig frem til problemets rod – hvem eller hvad skaber den angst, vrede, misundelse og mismod, som vi som mennesker kan opleve i vores liv i samfundet anno 2022. Britney Spears kamp for at bryde med sin fars formynderskab er rammen for forestillingen, og tesen er, at hvis Britney kan blive frigjort, så er der også håb for, at alle os andre kan befri os fra vores egen, hinandens og samfundets forventningspres og stræben efter perfektheden.
Jeg synes, at det er en sjov idé, at hæve #FreeBritney-bevægelsen op på et universelt plan, men for mig løfter WORK BITCH sig ikke over det mere trivielle i emnerne om identitetskrise, arbejdsnarkomani og selviscenesættelse på de sociale medier. Jeg vil meget gerne se teater, som handler om udfordringerne for min egen generation, men teatret skal blive ved med at finde nye måder at fortælle om moderne menneskers problemer. Desværre er Britney Spears referencerne ikke nok til at få WORK BITCH til at føles frisk eller ægte interessant.
Musikken, scenografien og især skuespillet er virkelig stærkt i forestillingen. Skuespillerensemblet kaster al deres kraft i den ene intense monolog efter den anden, og al dialog er rettet direkte mod publikum. Det er derfor ærgerligt, at historien lyder som noget, jeg har hørt sagt på samme måde før – nemlig at privilegerede og ressourcestærke mennesker kan blive nedslidt i en kapitalistisk præstationskultur.
Jeg oplevede desværre, at forestillingen ikke bragte et nyt perspektiv til bordet, og jeg blev derfor ikke oprigtigt ramt af forestillingens budskab eller revet med af fortællingen. WORK BITCH er mættet med energi, høj volumen, lys og farver, men når stroboskoplyset er slukket og Britneys performance er slut, har forestillingen hverken vakt min oprørstrang eller for alvor givet mig stof til eftertanke.
Hvem: SORT/HVID og i samarbejde med AKT1
Hvor: København V
Hvornår: 26. jan. – 12. feb. 2022
Foto: Martin Høyer Poulsen