Af Marie Vernegreen Christensen
For et par år siden handlede det om vrede og før det om frygt. Nu er turen nået til kærlighed og sidste forestilling i Teatret Gruppe 38s trilogi om tre af vores helt store grundfølelser. I det hele taget er konceptet for denne trilogi interessant. Hvordan fremstiller man følelser, som er så kæmpestore og svære at indfange i Gruppe 38s forholdsvis lille teaterrum og uden at have mulighed for at sætte gang i store ensembler og kæmpemæssige kulisseeffekter?
Noget af det som Gruppe 38 virkelig formår, er at skabe et unikt nærvær og fantastiske stemninger. Dette gælder generelt for teatrets forestillinger, og JEG KAN BEDST LI’ NÅR DU ER HER er ingen undtagelse. Bodil Alling er en fantastisk fortæller, som har et tilstedevær uden lige. Hun kan gøre en porcelænshund levende og forvandle nogle tomme glasvaser til en smuk buket. Og så har hun en barnlig charme, som man kun kan holde af. Også hendes samspil med Søren og Søren er både sjovt og kært.
På sin egen nuttede måde vises det, at kærlighed er en uforklarlig følelse. Og hvordan fremstiller man lige sådan én? Alling starter med at bringe følelsens modsætning på banen; det er i hvert fald ikke forladthed. Et hus der er forladt, rummer ikke så meget som en gnist af kærlighed. Derimod bliver der lagt op til, at kærlighed er noget, der opstår sammen med andre. Det er hjælpen, når man er i nød. Det er, når der er plads til alle – selv til den store ulv. Det er, når vi er til stede sammen. Det er et spil ludo, en varm kop the, rent sengetøj og jordbær. Det er alle de små ting. Vi må ikke glemme at tillægge de små ting en betydning. Hverken når det kommer til kærlighed, eller når du skal opleve forestillingen. Ellers forbliver hunden bare porcelæn og ulvehovedet bare stof.
Det er ikke nødvendigt at have set de to forrige forestillinger i trilogien, men der trækkes indimellem tråde til dem, hvilket er hyggeligt og skaber en følelse af fællesskab med de andre publikummer, som også genkender elementer fra de forrige. Denne forestilling bliver dog desværre aldrig rigtig den lykkelige slutning, som Alling drømmer om.
Da salen bliver mørk, og det går op for mig, at vi er nået slutningen, savner jeg stadig mere. Jeg ville gerne have været med på en rejse, jeg ville gerne have været opslugt. Jeg følte simpelthen ikke, at forestillingen, om så altoverskyggende et emne, kunne slutte her. Når man har valgt at give sig i kast med intet mindre end kærligheden, må der være lidt mere gods. Lidt mere historie, lidt mere af de vidunderlige universer, som jeg ved, Gruppe 38 kan levere. Jeg fik præsenteret en nuttet lillefinger, men havde håbet på et kram. Især i disse coronatider.
Hvem: Teatret Gruppe 38
Hvor: Aarhus
Hvornår: 4. – 16. sep. 2020 & 11. – 14. april 2021
Foto: Teatret Gruppe 38