Anmeldelse: Præsten og Åndemaneren + Udsigten


Af Carl Sørensen

Hanne Trap Friis byder publikum ind i salen efter en kort introduktion. På en forslået trækasse sidder Svenn Syrin i præste-krave og -kjole. Nordens kosmiske lydbillede vidner om, hvor publikum geografisk befinder sig. Lyden dæmpes og præsten fortæller om sine rejser til Grønland. Kort efter hører vi fra Åndemaneren, Makka Kleist, om de indfødtes perspektiv i denne troskonfrontation.

Forestillingen ”Præsten og Åndemaneren” fokuserer på mødet mellem trossamfund. Det ”civiliserede” kristne versus det ”naturlige” spirituelle. Igennem dialogen mellem Syrin og Kleist bliver præstens primitive syn på de indfødte øjensynligt. Åndemaneren ser derimod de tilrejsende som skøre og naive. Dette møde bliver dog aldrig en udskældende, nedladende eller konfrontatorisk dialog.

Præsten forsøger autoritært at dele den kristne ideologi videre, men bliver igen og igen stoppet af den godmodige tvivl blandt åndemaner og indfødte. Åndemanerens ”lignelser” tegner smukke billeder, men bliver også erklæret mærkværdige hos præsten. Det bliver et møde mellem autoritetens orden og frihedens kaos, det spirituelle overfor det religiøse, og bliver alt i alt et sundt møde mellem den ”Stig-Helmeriske” præst og den spirituelle åndemaner. Tro og spiritualitet bliver skiftevis humoristisk udstillet, uden at blive latterliggjort. Mødet og forståelsen bliver den bærende faktor i et nydeligt filosofisk projekt fra Hanne Trap Friis.

”Udsigten” starter med en kort video, der viser den grønlandske natur og levevej. Derefter er Makka Kleist igen på banen med en monolog, som byder på sorg, glæde og alt derimellem. Som når hun fortæller om hendes mand, der efter at han fik sit liv reddet af sin slædehund, bliver tvunget til at aflive denne. Eller når hun snigende kigger ned mod de unge på vej på romantiske ture. Hendes billedlige fortællinger, og hendes komplimenterende stærke mimik, cementerer denne monolog som en af de stærkeste jeg længe har set. En næsten barnlig og nostalgisk glæde ved minder, både de søde og sure, tegner et smukt billede af nødvendighedens og naturens lykke. Syrin, Kleist og Trap Friis har gjort en smuk fortælling om det grønlandske folk.

Hvem: Teater freezeProductions
Hvor: København K, Skuespilhuset
Hvornår: 17. – 22. januar 2022
Foto: Jacob Stage