Af Maria Thostrup Jakobsen Publikum træder ind i et hvidt rum. Scenerummet er klinisk og koldt på samme måde som den sjæleforladte og overfladiske verden, vi som publikum præsenteres for. Forestillingen ‘De danser alene’ tegner en karikatur af nutidens projektsamfund, hvor mennesket hellere vil være misbrugt end ubrugt i kampen […]
