Af Anna Cæcilie Sørensen
Alene, omgivet af mennesker. Som en, der ikke passer ind i sammenhængen, står du og lytter med på andre menneskers samtale. Du opfanger små glimt af deres personlighed og genkender typer, imens ordrene flyver gennem luften; “Fuck mand, det er sådan noget hvor publikum bliver indraget i forestillingen”, “Ej, sådan noget er altså skideuhyggeligt”.
Det er fredag aften og klokken er lidt i 20. Vi står i en forladt børnehave. Der er beskidt og mørkt. Stearinlys på toiletterne og en vandhane der, meget belejligt, bliver ved med at løbe.
Jeg er mildest talt ved at dø af skræk, så jeg stiller mig lidt tættere på gruppen af mennesker.
Ingen ved helt hvad der skal se og pludselig dukker en ranglet fyr, i sort tøj, op fra kælderen. Gudskelov. Han byder os velkommen og tager os med ned under jorden. Ned til Dr. Frankensteins laboratorium. Vi er ikke længere bare publikum og doktoren byder os på et glas bobler. Forestillingen er allerede igang og vi skal fejre doktorens triumf.
Stormfuld klassisk musik brager ud af højtalerne. Indhyllet i plastik og tuber ligger en skabning, helt nøgen og ryster. Publikum er målløse og glemmer at drikke ud.
Forestillingen er lavet over Mary Shelleys roman ‘Frankenstein’. Skabningen bliver spillet af Lukas Toya og Mathias Sauer spiller Victor Frankenstein. To unge gutter, som jeg ville mene at vi alle sammen burde holde øje med. Deres kostumer afspejler de enkle omgivelser og deres mimik siger langt mere end ord.
‘Brændt barn’ stiller spørgsmål bl.a. ved kunstig intelligens, men handler måske først og fremmest om kærlighed. Dr. Frankenstein hungrer efter accept og leger Gud i jagten på at skabe det perfekte menneske. Et menneske som besidder de egenskaber han selv mangler. En supercomputer i en menneskekrop. Hans skabning, han vil i virkeligheden bare gerne elskes og måske allermest af sin egen skaber.
Forestillingen ‘Brændt barn’ foregår som sagt i kælderlokalerne i en forladt børnehave. Scenografien er enormt gennemtænkt og i virkeligheden ret enkel. Vi mærker kulde i det blå lokale og mærker uhyggen og hemmelighederne fra de lukkede rum.
Man skal som publikum til tider være lidt anmassende, hvis man ønsker at tage del i oplevelsen og jeg vil anbefale at dem med korte ben, skal stå forrest.
‘Brændt barn’ var en anderledes men fantastisk teateroplevelse, måske også derfor at den allerede er udsolgt. Men mon ikke de to har lyst til at fortsætte deres triumf?
Hvem: En sitespecific forestilling i samarbejde med ST:ART
Hvor: København SV
Hvornår: 23-28. Februar 2017
Foto: Brændt Barn