Af Marie Vernegreen Christensen
I en tid hvor alle vil være specielle og skille sig ud, hvor store problemer og lidelser med rette tager fokus, og de excentriske og højtråbende fylder mest, kan det være svært at tale om sin egen indre kamp, hvis man blot er knust, almindelig eller forvirret. Men ’My heartache brings all the boys to the yard’ skaber rum for de middelmådige. Og det er befriende.
Rummet bryder den traditionelle teaterramme, hvor scenen og publikum er skarpt adskilt. I stedet sidder vi i sofaer, der er placeret rundt i hele rummet, og som lægger op til en afslappet stemning, der dog alligevel udfordrer vores tryghed lidt. Man føler sig tilbagelænet og udsat på samme tid. De tre skuespillere bevæger sig rundt mellem os, sætter sig ved siden af os og kigger os i øjnene. De kunne i grunden ligeså godt være os. Være de tre af os blandt publikum der tilfældigvis vælger at rejse sig og snakke – som ved en slags open mic. Jeg får en følelse af at befinde mig i et stort bekendelsesrum, idet jeg synker ned i den bløde sofa og lytter til skuespilleren, der står lige foran mig i afslappet joggingtøj og gummisko.
Den helt store stjerne i denne intime forestilling er teksten. Den er ærlig, ufiltreret, sjov, og sårbar. Vi indtager som publikum rollen som lyttere til de tre karakterers ucensurerede strøm af tanker, til deres sårbarheder og deres præsentationer af sig selv. Ordene får lov at stå meget rene, og alle teatrale virkemidler er ligesom skåret væk, så teksten bliver det primære. Kvinden bag ordene er dramatiker og skuespiller Nanna Cecilie Bang, der i 2017 også stod bag monologforestillingen ’True Story’. De eneste ord, der dog ikke giver mening for mig, er titlen. Den er da frisk og taler til den millenniumgeneration, som stykket dykker ned i, men den gav mig et indtryk og nogle forventninger om stykket, som jeg ikke synes stemte helt overens med opsætningen.
Aarhus Teaters Studio scene har igen været rammen om en eksperimenterende intim forestilling som på nye måder søger grænser. Se den hvis du har lyst til at opleve et frirum med plads til middelmådige sårbarheder, pinlig tavshed og morsomme genkendelige ærligheder.
Hvem: Aarhus Teater
Hvor: Aarhus
Hvornår: 16. feb. – 14. marts 2018
Fotos: Anna Marín Scram