Anmeldelse: HAM


Af Carl Sørensen

To kutteklædte personager står bag ved de to skuespillerne. De udgør bandet MØR, som danner lydtæppe til forestillingen HAM. Imens sidder Johannes Lilleøre og Nicolai Duckert Perrild lænet op af væggen i hver deres ende af scenen. Pludselig rejser de sig og bevæger sig langsomt mod hinanden i lige dele frygtsomhed og lidenskabelighed. Perrild løfter op i trøjen, og Lilleøre griber kraftigt fat omkring ham, og overøser Perrild med kys fra hoved til ben.

HAM befinder sig i et univers ikke ulig vores eget, hvor de to roller er jaget som vildt grundet deres seksuelle orientering. Men hvor frygten umiddelbart kunne være grundet samfundet, er denne frygt kanaliseret igennem deres fædre. Særligt Perrilds karakter lider under denne, og de to mænd laver skiftevis rollespil på deres fædre og disses mantra om maskulinitet.

Dialogen er voldsomt godt skrevet. Hver en linie fungerer som dialogisk poesi, hvor hverken mening eller dybde går tabt. ”Du er ham – jeg er ham – du kan komme ind i hans hud – ind i hans hud.” Denne form for dialog formår at understrege seriøsiteten ved den tvangsfyldte ”maskuline” opdragelsesform, som begge karakterer har haft og stadig lider under, men skaber også plads til et hav af ømtålelige sekvenser om den forbudte kærlighed.

Konfrontationen Perrild og Lilleøre gennemgår med deres fædre er voldsom. Flere gange i stykket ender det med, at den indstuderede vrede og det had, de begge er opdraget efter, er ved at få dem til at myrde hinanden. At myrde sig selv. Og alligevel formår skuespillerne, godt hjulpet på vej af det fantastiske lydbillede, at kommunikere en uforgængelig kærlighed til hinanden og dem selv.

HAM er om muligt endnu mere relevant i dag, da der verden over forfølges homoseksuelle på grund af deres seksualitet. På trods af denne relevans formår forestillingen at undgå at være gennempolitisk, men bliver i stedet som et langdigt i fysisk form. MØR, Perrild og Lilleøre skaber et ondt, skrøbeligt og kærligt digt om, hvor farligt hadet er, og hvorfor kærligheden er det ypperste.

Hvem: Får 302, MØR Collective
Hvor: København K
Hvornår: 15. – 27. maj 2023
Foto: Trine Brandt