Af Carl Sørensen
Jonas Eika modtog i 2019 Nordisk Råds Litteraturpris som den yngste nogensinde. I 2015, da Eika dimitterede fra forfatterskolen, debuterede han med ”Lageret Huset Marie”. Med brug af selvsamme værk debuterer Lasse Steen Jensen både som instruktør og skuespiller, siden han i sommeren 2020 blev uddannet på Den Danske Scenekunstskole i Århus. Begge kunstnere har formået at indkapsle ungdommen med alt dens emotionelle kompleksitet.
Jensen i rollen som Elias arbejder på et nonfoodlager, bor sammen med 3 kammerater i et hus i Risskov, og har lige mødt pigen Marie. Forestillingen anvender både Elias’ bofæller, kollegaer, og perifært Maries familie, men i virkeligheden er der kun 4 karakterer. Elias og titlen – Lageret, Huset og Marie. Lageret bliver i takt med Jensens monolog til et kynisk fængsel for Elias, hvor mening er forvekslet med effektivitet. Huset falder i fordærv undervejs. Som de 4 drenge ryger sig selv og husets tilstand ned til et punkt, hvor kun haven føles renlig. Og Marie og Elias’ forhold kompliceres løbende, hvor sårbarheden gror en stigende grad af selvdestruktivitet partnerne imellem.
Den oplevelse af utilstrækkelighed og frustration som forestillingen bruger, rammer ubehageligt tæt på følelsen af ungdom. Hvad end publikum selv var unge, eller blev tvunget til at erindre en tidligere ungdoms rus, skabtes der en relation til Elias, som et symbol på den utryghed, det oprør, og den intethed som ung vilje skaber og møder. I sekvenser fremstår Elias også humoristisk, men dette formår at cementere intetheden. For hver gang lydbilledet af Lageret høres, er vi steget ombord på et tog sammen med Elias mod intetheden. Anekdoterne om bofællernes evindelige jointrygning rejser en frygtsom tvivl inde i en selv, om hvor man er og hvor man er på vej hen. Beskrivelser om samværet med Marie vækker et konsekvensfrit ønske om konstant at elske med en man elsker. Og angstens ansigt der langsomt sniger sig ind gør, at jeg selv oplever frygten for en smitsom destruktivitet.
Jeg kan ikke huske hvornår en forestilling har tvunget mig til at føle så meget. Vrede, eufori, kærlighed, frustration og lykke. Lasse Steen Jensens grad af indlevelse gav mig lyst til at træde op på scenen, og ind i Elias forfærdelige og smukke og alt for genkendelige verden. Med materialet fra Jonas Eika har Jensen ikke blot skabt skuespil eller kunst. Han har skabt følelser.
Hvem: Aveny T
Hvor: Frederiksberg
Hvornår: 5. – 8. nov. 2020
Foto: Jacob Sprogøe