Af Carl Sørensen
Publikum bliver budt velkommen i Restaurant Europa af tjeneren og forestillingens hovedperson, spillet af Jacques Lauritsen. Iklædt hvidt jakkesæt, friseret hår, og en holdning der antyder en ekspertise inden for faget. En mand der ikke bare holder på formerne, men tilmed nyder disse. Restaurant Europa er stamsted for visse brogede typer. Grisen, mr. Sellers, og andre excentriske personager bidrager til den stolte og stabile atmosfære som restauranten byder på. Men som nye personager indtager stedet, bliver den trygge og stringente elegance udfordret. Europas tradition er truet.
Restaurant Europa er baseret på bogen ”the Hills” af norske Matias Faldbakken, og den samme grad af velskreven tekst gør sig gældende i monologen. Lauritsen gør brug af en finurlig omgang med sproget, som når mr. Sellers konfliktsøgende adfærd bliver beskrevet med et fokus på hans antagonistiske og avant-gardistiske lår som peger truende mod nabobordet. Hele det beskrivende lag bidrager til et fantastisk billede af en stolt restauration, som dog på scenen ikke er videre prangende.
Lauritsen selv er alene på scenen. Det føles dog sjældent sådan, da han forestillingen igennem karikerer diverse personer, og formår at skabe et tydeligt billede af, hvilke personer der hersker på restauranten. Lauritsens egen rolle kan til tider indeholde facetter af Arthur Jensens største roller, måske særligt hr. Schwann fra tv-serien Matador. Den ophøjede stolthed af restauranten som Lauritsen betjener, og de finkulturelle gæster, som han ellers ikke ville gøre selskab i dette liv, understreger den stabile og indrammede socioøkonomiske klasse som restaurant Europa appellerer til. Lauritsen selv deler også holdninger og søger til tider flugt i gæsternes meninger for ikke selv at have en holdning. Eksempelvis rummer han derfor en underliggende xenofobi og konservatisme.
Det tydelige sociale hierarki bliver dog udfordret undervejs i forestillingen. Barnedamen, en ny gæst på stedet, er den første urolighed, og derefter destabiliseres hele facaden, som tjeneren ihærdigt forsøger at opretholde. En underspillet metafor for det europæiske magtfællesskab, der ikke længere bygges på få stærke aktører og deres politik, men snarere et tvungent politisk globaliseringsperspektiv. Stykket er stolt, velspillet og underholdende hele vejen igennem. Det rummer også en dårlig eftersmag af destabilisering, der først rigtigt får sneget sig ind, da jeg forlader teatersalen.
Hvem: Jacques Lauritsen, AKUT360
Hvor: Teater Får302, København K
Hvornår: 21. April – 7. Maj 2022
Foto: Søren Meisner