Af Carl Sørensen
Excalibur glinser stille i midten af scenen. Publikum bliver – på en forsvarlig måde – gennet på plads lidt efter lidt. Noget teknik på teatret driller lidt, inden aftenens forestilling kan begynde. Men med et sætter Sigurd Barrets ny-komponerede musik ind, og publikum sætter sig atter til rette. Vi kommer ansigt til ansigt med søens gudinde, og med et velkonstrueret lydbillede bliver sværdet placeret i stenen, og den mytiske fortælling kan nu begynde.
De fleste kender fortællingen om Arthur, der bliver konge efter at have erhvervet sig Excalibur. Alligevel formår Gunvor Reynbergs fortolkning at bringe relevante overvejelser i børnehøjde. Når Lady Guinevere klager over den store forskelsbehandling mellem drenge og piger, selv om det her oftest handler om at spytte og svine, fungerer dette som en børnevenlig forklaring om fænomener som ulighed og kønsroller, som både børn og forældre kan tage med hjem.
Forestillingen henvender sig hovedsageligt til børn i alderen 5-10 år, og den pædagogiske forklaring af plot såvel som karakterer, gør at historien bliver formidlet letforståeligt og i børnehøjde både ved hjælp af den lette tone i dialogen og den tydelige kropsmimik. Det er tydeligt at mærke, at vi har at gøre med en fortælling hvor venskab, ærlighed og tilgivelse er hovedtemaer. Selvom det gode sejrer til sidst er især forestillingens skurke aftenens stærke præstationer.
Lisbeth Kjærulff ser vi hovedsageligt synge igennem i rollen som den skumle Morgan le Fay. Mens Morten Bo Koch i rollen som fosterbroderen Kaj leverer en stærkt underholdende præstation, som inkluderer en sang, der fremhæver Kaj som en selvfed skurk med masser af charme, der får en til at tænke på Martin Brygmanns rolle som Loke i ‘Jul i Valhal’.
Forestillingen er lige i børnehøjde, og de mange sange undervejs skaber en Disney-agtig fortælling, men til trods for en humor, der fik mig til at smågrine undervejs, føler jeg, at stykket bliver unødigt forsimplet. Med en spilletid på ca. 75 minutter sidder jeg tilbage med en fornemmelse af en lidt for let indtagelig udgave af den klassiske fortælling, og undrer mig over, om fortællinger som denne skal forsimples i sådan grad fordi den primært er henvendt til børn. Jeg savner lidt mere show it don´t tell it i den meget forklarende del af dialogen, da mange ting her bliver klippet ud i pap, f.eks. når det kommer til introduktionerne af hvem der er hvem. Men samtidig tænker jeg at forestillingen med de fornøjelige kompositioner, flotte kostumer og dertil også en særdeles velkonstrueret drage vil være lige noget for de mindre børn.
Hvem: Louise Schouw Teater
Hvor: Turné rundt i landet
Hvornår: 22. sep. – 2. nov. 2020
Foto: PR foto