3 forestillinger under CPH Stage 2017 som jeg varmt anbefaler
Jeg kommer en del i teatret. Faktisk er det mit ultimative og absolutte yndlingssted. Af den årsag vil jeg da ikke snyde jer for mine anbefalinger. Her har jeg udvalgt tre vanvittig aktuelle forestillinger, som I virkelig burde unde jer selv. Der er både noget til lattermusklerne og til virkelighedsopfattelsen.
Lampedusa, Husets Teater, 31. maj kl. 18 & 22
Denne forestilling gjorde mig mundlam. Jeg gav den sågar også seks stjerner her på Scenekanten. Den handler om flygtninge, og tager udgangspunkt i en sømands liv og hverdag på den italienske ø Lampedusa samt en engelsk studerende, der knokler for at hjælpe hendes syge mor. Den er voldsom aktuel og gribende i sin fortælling.
Billetter kan købes her
Grounded, Teater Grob, 8. juni kl. 20 og 9. juni kl. 17 og 20
Denne forestilling har netop spillet på Teatret Svalegangen i Århus og min anmeldelse kan ses her Grounded er en monolog om en kvindelig jægerpilot, der pga. af tiden og krigens udvikling tvinges ned fra hendes F-16 fly i en kontorstol. Hun fortæller smukt og nært om hendes liv som dronepilot, hustru og mor.
Billetter kan købes her
Rød Kanin Hvid Kanin, Teater V, 8. juni kl. 20.00
Rød Kanin Hvid Kanin har de sidste par år spillet under CPH Stage. Den iranske Nassim Soleimanpour har under sit rejseforbud skrevet et manuskript. Et manuskript der kræves at det opføres af en ny hver gang. Under dette års festival fremføres teksten af Ditte Hansen, der intet kendskab har til teksten. Sammen med publikum oplever skuespilleren simpelthen handlingen. En anderledes teateroplevelse og et manuskript i høj kvalitet.
Billetter kan købes her
Topfoto: Morten Fauerby / CZoo